Foreningens samværspolitik
Foreningen er gennem årtier kendt for en social og hyggelig forening hvor der er plads til alle, og denne kultur vil vi gerne fastholde, da det betyder meget for børn og unges færden nu og i fremtiden. Vi har gennem mange år haft hold på tværs af generationer og køn, hvilket gør, at gymnasterne kender hinanden godt og accepterer hinanden. Samværets form fortsætter, da vi har store hold for ældre, hvor det sociale også vægtes højt (ex. med efterfølgende kaffe/frokost m.m.) Instruktørerne opfordres til at understøtte en positiv og anerkendende omgangstone på holdene. Det tilstræbes at ryste holdene sammen ved hjælp af weekendtræninger/ ture med overnatning osv. Derudover forventer vi, at alle instruktører tænker på, hvordan man omgås børnene fysisk som verbalt.